Velkommen til Leifs Galleri

Jeg hedder Leif Kvist, jeg begyndte at male i 2010 efter et langt sygdomsforløb. Det at male er jeg blevet ved med. Jeg har gennem nogle år modtaget undervisning af billedkunstner Helene Koefoed, en spændende og meget lærerig undervisning. I 2016 gik jeg sammen med en lille gruppe af billedkunstnere, ”Sødalsgruppen”, i Brabrand, hvor billedkunstner Helene Koefoed underviser.
Jeg henter min inspiration af det der sker omkring mig. Jeg maler altid med pensel, laver forskellige tryk, bruger meget vand i malingen, da det giver akvarellignende farver. På mine malerier er der tit et par streger som kan ligne ansigter eller hoveder af dyr, det er min måde at få fantasien i gang på. Som man vil kunne se på mine malerier, har farver givet mig en glæde – mange farver giver meget glæde. Farver bruges til at skabe mange forskellige ting med. Når jeg skaber et maleri med mange farver skal det kunne pirre beskuerens sanser – kunne give en oplevelse og beskueren skal gerne kunne se de synlige og gemte forestillinger i mine malerier. Der skal gerne være en glæde ved hver dag at kunne se et maleri med farver og opleve den røde tråd til noget i beskuerens liv og tanker.

LivetsGalleri
Leif Kvist
Tlf.: 87430533

 

Klik på billederne, for at læse mere.